Velkommen indenfor til en multikulturel fernisering  
10. august kl. 13.00 på Asylcenteret

Oplev hvordan fællesnævnere og forskelligheder kan spille sammen og træde frem, når vi afslører et kæmpe mangfoldighedsværk lavet til Jelling af billedkunstner Nille Bech.

 

På baggrund af asylansøgere og jellingborgeres input har Nille fortolket de mange kulturelle madtraditioner, opdækning og mønstre der findes i Jellings mangfoldighed.

Smag hvordan den gamle danske national dessert Rød grød med fløde når nye højder, når den kombineres med den indiske nuddeldessert sevian.

Desserten opstod, da deltagerne som et led i undersøgelsesprocessen hver især medbragte en typisk kulturel ret til et fælles bord. Det lyder måske som en mærkelig dessert, men den er så god at I skal smage den – vi tør godt love en eksotisk og harmonisk smagsoplevelse 🙂

Hør Nille Bech fortælle om sin undersøgelse af Jellings mange kulturer og hvordan de spiller sammen i afsløringen af et kæmpe mangfoldighedsværk.

Fernisering:

10. august 2022 kl. 13.00

Asylskolen, Fårupvej 10, 7300 Jelling

Vi ses!

Nille Bech Producerer værket på baggrund af en intensiv research. Gennem to uger har hun opholdt sig på centeret i alle vågne timer, mens hun har lyttet til deltagernes madtraditioner og symboler i opdækningen. 

Vidste du at persille fx. er en krydderurt som betegnes som væsentlig for næsten alle kulturelle islæt som har været forbi. Sammen med deltagerne har Nille udforsket mønstre og kulturel genkendelse. 

Til ferniseringen kan du høre Nille fortælle om, hvordan hun har får danske jordbær med fløde til at spille sammen med koriander, dolma og safran.