Der var højt humør blandt beboere, da Brandbjerg Højskole
gav koncert på Jelling Asylcenter.
Beboerne på asylcenteret i Jelling var så heldige at få en flot musikalsk oplevelse, da bandet Dragonflies fra Branbjerg højskole spille koncert onsdag 9. marts.
På Jelling Asylcenter er vi altid meget taknemmelige, når vi får henvendelser ude fra, som styrker fællesskabet og det gensidige kendskab til hinanden. Og det må man sige at koncerten med Dragonflies gjorde.
De studerende på Brandbjerg Højskole spurgte nysgerrigt ind til asylcenterets beboere og rammer, mens børnene lyste op i mødet med eleverne og gerne ville kramme bandet efter koncerten.



Musiklinjen fra Brandbjerg Højskole, Dragonflies, gav den fuld gas i asylskolens musiklokale med deres helt egne numre. Koncerte skabte glæde både blandt voksne og børn, der facineret rokkede med på stolene.

Brandbjerg Højskole er en af samarbejdspartnerne i projektet Sammen om Jelling, og indtil videre har de studerende højskolen og beboerne på asylcenteret nydt godt af samarbejdet gennem fælles danseaftner og koncerter.
Samarbejdet med Brandbjerg Højskole og Sammen om Jelling byder også på en Podcastworkshop, hvor alle borgere i Jelling har kunnet melde sig til, og onsdag 16. marts holder Brandbjerg Højskoles projketlederlinje en træhåndværksworkshop for børn og familier, hvor alle er velkommen kl. 14-16.

Børnene på asylcenteret blev særligt begejstret over den sidste sang
om en grævling, hvor eleverne havde lavet fagter til.
“Nogle af mine elever har besvær med at koncentrere sig, men de livede helt op…musikken var som terapi for dem”.
Det var dejligt at se, hvordan børnene hoppede og dansede af begejstring. Nogle af børnene skulle også lige kramme de dygtige musikere bagefter og det vidner om den store betydning det har, når børnene får en oplevelse, der stikker ud af den almindelige hverdag på centeret. Tak til Dragonflies, det var en stor fornøjelse at høre jer 🙂
Det var virkelig fantastisk. 😍
Ja, sikke en skøn onsdag det blev 🙂