Sammen om Jelling er glade for at samarbejde med foreningen Jelling Heritage. Vi er nemlig helt enige om vigtigheden af at mødes på tværs af byen til fællesskabende aktiviteter.

I år bidrager Sammen om Jelling til Verdensarvsugen med fælles yoga for alle. Når vi er sammen om aktiviter, som fx yoga, så behøver vi ikke et fælles verbalt sprog for at opleve fællesskab. På den måde er det let at nedbryde barriere, når vi mødes om en aktivitet.

I sundhedstårnet på Gorms Torv hænger bannere af asylansøgere og deres  yndlings yogastillinger. Alle kan tage en tur rundt i tårnet og prøve kræfter med balance-, smidighed- og styrkeøvelser.

” Aktiviterne nedbryder barrier og gør det nemt for alle at mødes og være sammen om noget”

Et mentalt frirum

Yoga er en uundværlig aktivitet for mange beboere på asylcenteret. Yogatimerne giver nemlig beboerne et mentalt frirum, hvor man ikke behøver sig at bekymre sig. Vi vil gerne invitere jellingborgerne indenfor på centeret, fordi vi tror på, at alle kan få gavn af et frirum med fordybelse og egenomsorg. Men yoga er også sjovt og udfordrende. Det er en uformel måde at være sammen på, hvor kroppenes eget sprog taler tydeligt og giver plads til befriende latter af og til. Derfor er det så fin en aktivitet at lave i fællesskab.