Velsmagende mad, sol i øjenene, grin og snak på tæpperne – søndag den 8. maj 2022 serverede kokkene fra asylcenteret stolt deres yndlingsretter til de mere end 250 fremmødte på Bredagerskolen i Jelling.

Jellingborgerne kunne smage mad lavet efter autentiske opskrifter fra Pakistan, Iran, Colombia, Georgien og Syrien. Kokkenes ambitioner var store. De ville allesammen gerne servere al den bedste mad fra deres hjemlande, for at gengælde den gæstfrihed de oplever i Jelling. Så selvom tiden var knap, kunne de næsten ikke begrænse sig. Men med flot hjælp fra en masse frivillige lykkes det i fællesskab at komme i mål.

Det var ikke tænkt ind i arrangementet fra starten, men de mange frivilliges deltagelse i madlavningsprocessen understøttede i den grad formålet om at skabe fællesskab via aktiviteter.

På billedet ses den arabiske madgruppe med Misa fra Sudan, Sophie fra Jelling og Yasmin fra Syrien.
“Det var fantastisk at lære de frivillige rulleteknikken til Dolma. De kiggede koncentreret og øvede sig ind til teknikken sad i skabet”.
Kokkene takker alle de fremmødte for en fantastisk dag og de mange frivillige for en fantastisk hjælp, samarbejdet og hyggen!
Også en rigtig stor tak til Joy og Estelle fra Joyfood Thai Køkken, Mambo Jumbo, for den flotte opbakning om arrangementet. De uddelte gratis mad side om side med asylanterne med sol og smil.

Britta Bitsch er frivillig og styregruppe-medlem i Sammen om Jelling. I velkomsttalen satte hun fokus på, hvordan samtalen gør os til personer med historier, der gør os klogere på os selv, hinanden og verden omkring os.
Den storsmilende Vahid Vaziri er initiativtager og medarrangør til arrangementet “Smag på verden & snak med din nabo”.
Folketingspoltikeren Carina Lorentzen fra SF var også mødt op på dagen for at vise sin støtte til projektet og på billedet ses hun i en samtale med Vahid om betydningen af et fællesskab mellem asylansøgere og danske borgere. Vahid Vaziri blev også inviteret til en uddybende snak på Christiansborg.

















Udpluk af den lækre mad




Sådan rulles en dolma

Zarah Mohamed og Vahid Vaziri er praktikanter på projektkontoret Sammen om Jelling hos Marianne Quist i Røde Kors.
Sammen har de gjort det store koordineringsarbejde til en leg og tilrettelagt arrangementet i samarbejde med kokkene og de mange frivillige.
De lavede også blandet andet en quiz om kokkenes hjemlande. Den kan du downloade gratis og tage næste gang du vil udfordre dine kollegaer, venner eller familie.
Kultur Quiz med spørgsmål om kokkenes hjemlande


Det var en fantastisk oplevelse! Tak fordi vi måtte være med 😍
Glæden er helt på vores side 🙂